Google+

Skærmbillede 2017-01-17 kl. 13.30.26

Hvad er et kontorfællesskab uden diverse former for arrangementer og begivenheder?

I dagligdagens stres og jag er diverse virksomheder på Klamsagervej 32 i gang med at drifte deres virksomheder, så de kan opnå yderligere vækst. Naturligvis er der også tid til sjov og leg, men diverse arrangementer og begivenheder skal planlægges, således det passer ind i virksomhedernes kalender.

Dette er netop grunden til at vi, specielt i forårsperioden, afholder diverse former for foredrag, fredagsbarer, åbent hus o.l.

Disse arrangementer afholdes for at skabe en social dynamik i huset. Virksomhederne arbejder individuelt, men det sociale netværk gør også, at der er mulighed for at samarbejde på tværs af erhverv. Der er altså rig mulighed for at dele ideer, få inspiration og samarbejde med andre virksomheder i huset. Vi tror nemlig på, at mangfoldighed gør os stærkere uanset alder, køn og erhverv.

Bl.a. er der på skift virksomheder der sørger for fælles morgenmad, hvor man starter dagen med at snakke, grine og dele virksomhedsmæssige- såvel som private emner.

Yderligere er sportslige begivenheder også noget der bliver gjort en dyd ud af her i huset. Bl.a. er multirummet blevet brugt til et Champions League-arrangement, hvor fodbold bliver vist på storskærm og kolde øl bliver sat på bordet. Ligeledes er tilfældet under OL samt diverse slutrunder.

Fredagsbarer og grill-hygge er også arrangementer der bliver afholdt i sommer-halvåret. Her bliver terrassen anvendt i stor stil – der bliver tændt op i grillen og der kommer kolde drikke på bordet.

Men sjov og leg er ikke de eneste arrangementer vi gør i på Klamsagervej. Vi er også interesseret i at lære noget nyt, holde os opdateret, og få nye virksomheder ind i huset. Derfor afholder vi tid til anden diverse foredrag. Disse foredrag har bl.a. omhandlet hvordan man starter op som iværksætter, hvordan inddrager man lean i sin virksomhed, ligesom Søstrene Grene har været ude og fortælle om social media osv.

Dermed er alle disse arrangementer og begivenheder med til at gøre hverdagen sjovere på Klamsagervej 32.